Enø Lejrens historie
Af lokalhistoriker Rasmus Nielsen
Diakon Christian Hansen
Christian Hansen er født 1890 i Skærum Sogn, Hjørring Amt. I 1920 påbegyndte han en uddannelse
til diakon på den nyoprettede diakonhøjskole i Århus. Han blev færdigud-dannet som diakon d. 14.09.1923. En diakon har, ud fra et kristent grundlag, valgt at arbej-de for at skabe bedre forhold for medmen-nesker, som har det dårligere end én selv.
I april 1927, blev Christian Hansen gift med sygeplejerske Ellen Christensen Geiler i Karrebæk Kirke.
Christian Hansen køber Overdrevsgården
Historien om Feriekolonien på Enø Kystvej 300 er knyttet ganske tæt til Overdrevs-gården, på hvis jord kolonien blev anlagt.. I Næstved Tidende d. 13.1. 1927 er i en lille notits nævnt, at Overdrevsgården er købt af diakon Christian Hansen, klinikken ”Brinken”, Masnedsund, og at Christian Hansen vil oprette et hvilehjem på stedet.
Der etableres en privat koloni
I Næstved Tidende d. 8.4. 1928 kan man læse følgende artikel under overskriften: ”En koloni på Enø”.
-
- Hvad der er planlagt, er noget ganske privat. Og hvad der skal ske er, at der her til Gaarden kommer 10 Drenge fra Skolehjemmet ”Gamle Bakkehus” paa Frederiksberg i Alderen 16 – 17 Aar. Opgaven er at opøve disse unge Mennesker til praktisk Arbejde, saaledes at de kan tage del i Arbejdet i de Hjem, hvor de senere anbringes.Paa Skolehjemmet har man ikke kunnet lade Eleverne tage fat på de større praktiske Arbejder, og da slet ikke paa Landbrugsarbejde, som de siden hen i Livet skulde faa Brug for. Men nu kommer de herud paa Gaarden, hvor de faar Lejlighed til at sysle med alle Grene af Arbejdet indenfor Landbruget, og i Løbet af nogen Tid, 1 Aar eller mere, vil man være klar over, om det paagældende unge Menneske er tjenlig til at tage fat paa det praktiske Arbejde i Livet. Det Arbejde, som her tages op, er altså i Virkeligheden et Forsøg paa at modne de unge til praktisk Arbejde, inden de eventuelt sendes ud i Plejehjemmene. Men det har intet som helst med Aandssvagekoloni at gøre. De Drenge, der kommer her, er flinke og rolige Mennesker.
-
Det fremgår, at Christian Hansen har orienteret de nærmest boende om sine planer med en koloni for evnesvage drenge/unge mænd og meget kan tyde på, at Christian Hansen valgte at købe netop Overdrevs-gården på grund af den afsides beliggenhed.
Samarbejde med Gl. Bakkehus
I 1930 indgik Christian Hansen et samarbejde med Gl. Bakkehus, Frederiksberg.
Gl. Bak-kehus var oprettet i 1855, som Danmarks første behandlingssted for evnesvage under navnet: ”Helbredelsesanstalt for idiotiske, svagsindige og epileptiske børn”. Senere: "Idiotanstalten". Under Gl. Bakkehus kom efterfølgende en lang række institutioner, bl.a. Ebberødgård og Rødbygård m.fl. Samlet under Østifternes Åndssvageforsorg. Nedlagt 1959/60. Samlet under Statens Åndssvage-forsorg 1960.
På grund af pladsmangel på Gl. Bakkehus oprettede Gl. Bakkehus en række kolonier eller filialer hos private, hvoraf Overdrevsgården var den første. Fra 1930 til ca. 1960 havde Christian Hansen på skift omkring 10 - 15 drenge/åndssvage fra Gl. Bakkehus boede på Overdrevsgården. På Overdrevsgården indgik drengene eller eleverne i det praktiske landbrugsarbejde i staldene og i markerne, indtil de kunne komme ud som medhjælpere på andre gårde i omegnen eller hos fiskerne i Karrebæks-minde. Gl. Bakkehus lejede sig ind på Overdrevsgården og ydede økonomisk kompensation til Christian Hansen.
Folketællinger
I Folketællingen fra 5. november 1930 kan læses, at Christian Hansen og hans hustru Ellen på dette tidspunkt har 9 drenge eller unge mænd fra Gl. Bakkehus boende på gården sammen med 1 diakonelev, 1 syge-plejerske og 1 karl. Ved Folketællingen 10 år senere, d. 5. november 1940, er der ud over familien 1 kokkepige og 1 stuepige og 15 drenge fra Gl. Bakkehus på gården. 1954 ophørte Overdrevsgården som koloni og blev i stedet familieplejehjem under Kontrolleret Familiepleje.
Feriekoloni opføres
I 1933 indgik Christian Hansen og Gl. Bakkehus en lejekontrakt i flg. hvilken Gl. Bakkehus lejede et stykke jord af Over-drevsgården, på hvilket Gl. Bakkehus ville drive feriekoloni for eleverne. På stedet opførte Gl. Bakkehus i 1935 de bygninger, som stort set stadig udgør Kolonien. Ved opførelsen var de forsynet med stråtage, som i 1950érne blev udskiftet med eternitplader. Bygningerne blev muligvis opført af cement-sten produceret på Overdrevsgården med hjælp fra eleverne. Christian Hansen blev spøgefuldt af nogle kaldt ”Christian Cement” på grund af de mange cementsten, der blev produceret på gården.
Pladsen blev udnyttet
Kolonien blev sandsynligvis taget i brug
sommeren 1936 og blev efterfølgende anvendt frem til 2011 som sommerkoloni for elever med mentale handicaps. De første ca. 20 år frem til 1950´erne kunne kolonien rumme op til 90 (!) elever, som sov i køjesenge i 3 etager, indtil brandmyndig-hederne reducerede antallet til ca. 60 elever i køjesenge i 2 etager. I det nuværende Madpakkehus var indrettet køkken med brændekomfur, som senere blev erstattet af et gaskomfur. I et af værelserne på loftet over køkkenet boede i mange år koloniens økonoma med sin familie i de måneder om sommeren kolonien var i brug. De 2 værelser på loftet blev på et tidspunkt lukket af brandmyndighederne. Eleverne, som kunne være drenge, piger eller blandede hold, var på kolonien 3 uger ad gangen i perioden fra maj til hen på sensommeren. Eleverne deltog efter evner i madlavningen. Dagene startede altid med flaghejsning og morgensang. Mens Christian Hansen stadig drev koloni eller familiepleje på Overdrevsgården, har han ganske givet haft stor indflydelse på og medvirket til at drive feriekolonien på den af ham lejede grund. Den friske komælk blev hentet på gården. Det var også Overdrevs-gården der sørgede for at tømme latrinerne fra de 3 lokummer.
Flere gør brug af kolonien
Under krigen lejede Gl. Bakkehus Rødkilde Lejrskole, Kirkebakken 8 i Karrebæk, med henblik på en mulig evakuering fra Frede-riksberg i tilfælde af bombning af København. Ligeledes lejede Næstved Børnehave sig ind på feriekolonien o. 1943, så børnene kunne komme ud i den friske luft ved vandet og blive fedet lidt op, bl.a. med den fede komælk fra Overdrevsgården.
Næstved Tidende skriver juni 1943:
-I den seneste månedstid har børnene fra Næstved Børnehaver haft en dejlig ferie nede på Kolonien på Enø, hvor de har kunnet tumle sig i det frie og indsuge den friske Havluft. Men nu er opholdet dernede forbi og i morgen formiddag kl. 9 vender børnene igen tilbage til Næstved med ”Thor. Forældrene skal dog ikke møde ved Havnen for at hente børnene, idet lægen gerne vil se, hvor meget børnene har taget på i vægt og vækst under opholdet ved stranden. Fra Havnen går børnene direkte til børnehaven, hvor denne lægeundersøgelse foregå.
-
I eftersommeren 1950 startede Stig Guldberg sine lejre for handicappede tyske krigsbørn på feriekolonien på Enø. Senere fik Stig Guldberg en fast lejr på Lolland, hvor han gennem de næste mange år husede over 15.000 fysisk handicappede børn.
Statens Åndssvageforsorg
I 1959 blev de forskellige skoler og institutioner, som arbejdede med åndssvage, lagt sammen under Statens Åndssvage-forsorg. Samtidig ophørte Christian Hansen med familiepleje. Han var på det tidspunkt også 70 år gammel. Dermed er historien om Overdrevsgården som plejested slut, men da var feriekolonien for længst blevet etableret på Christian Hansen foranledning. Gl. Bak-kehus på Frederiksberg blev en del af den statslige institution og hermed overgik Ferie-kolonien til Statens Åndssvageforsorg, som drev kolonien videre og i 1965 købte den lejede grund, matr. 9c, af Christian Hansen.
Statens Åndssvageforsorg blev nedlagt efter 20 år og opgaverne overgik pr. 01.01. 1980 til amterne. I den forbindelse overgik Ferie-kolonien på Enø til Københavns Amt, som drev kolonien med meget sparsomme midler indtil kommunalreformen pr. 01.01. 2007, hvor feriekolonien overgik til Gladsaxe Kommune, som anvendte stedet som sommerkoloni for mentalt handicappede frem til 2011. Bl.a. på grund af en omfattende vandskade i køkkenet, det nuværende Madpakkehus, valgte Gladsaxe Kommune at sælge kolonien til Næstved Kommune i 2017.
Matr. Nr. 15, Enø
Enø Overdrev / Overdrevslauget
Den sydligste del af Enø, Enø Overdrev, har aldrig været dyrket som landbrugsjord, men har alene været anvendt som fælles græsningsareal for øens kreaturer.
Enø med 8 fæstegårde og få huse blev på et tidspunkt i 1600-årene overtaget af Gavnø Gods. Ved udskiftningen i 1800 blev landbrugsjorden fordelt på 8 sammenhængende stykker jord, et overdrev til fælles græsning og få huslodder. 3 af de 8 gårde blev senere flyttet ud på deres respektive jordlodder, nemlig: Overdrevsgården, Klintegård (nu nedrevet, frugthaven kan stadig ses) og Gerbredgård.
De resterende 5 gårde blev liggende inde i Enø Landsby: Egemosegård. Reedtsholm, Strandgård, Stølsgård og Matr. Nr. 6 (eksisterer ikke længere) på et tidspunkt overtaget af Reedtsholm.
Gårdene og husene blev i periode 1846 – 1867 købt til selveje, og i 1856 blev Enø Overdrevslaug etableret af de 8 gårdejere, som fortsat brugte arealet til fælles græsning for deres kreaturer. Omkring 1871 blev det nuværende Hyrdehus bygget som bolig for hyrden og hans familie.
Overdrevet er privat ejendom
Enø Overdrev ejes stadig af Overdrevslauget, som består af efterkommere fra de 7 gårde på Enø, og området bliver hver sommer befolket med heste eller kreaturer som græs-ser på Overdrevet. Hyrdehuset anvendes som sommerbolig af en af efterkommerne. Omkring 1958 blev Overdrevet på ejernes foranledning fredet som overdrev. Der er adgang til Overdrevet ved stranden, men det er vigtigt, at alle overholder reglerne for færdsel på det privatejede overdrev.
Opdateret d. 27.11.2023
Webmaster
Bo Raymond Hansen
